Du er her:
Epilog
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
Epilog
ved Hr. og Mad. Døvles Beneficeforestilling
(Fremsagt af Mad. Døvle)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:r|R
  Metrisk formel:bi 7|8
AMinder, som i Dagen dukkes 
bdybt tilbunds i Glemsels Væld, – 
ASyner, som i Larmen slukkes, 
bmaner mig i denne Kvæld. 
c5 Hvad her inderst inde gror 
Dog vil frem til Klarhed famle, – 
Dvil jeg binde, vil jeg samle 
ctil et varmt, et taksomt Ord. 
   
a Fast et Barn jeg prøved’ her 
B10første Gang de unge Kræfter; 
BStjernen, som jeg higer efter, 
atyktes vinke mig saa nær. 
cO! det var et smukt Bedrag, 
cog jeg lærte Dag for Dag: 
D15Did er Vejen tung og bakket, 
Ddid er Livet selv for stakket. 
   
AMig var Verden fjern og fremmed; 
bKunstnertrangens unge Skud 
bfra mit eget Sind slog ud, 
A20voxte der som Børn i Hjemmet. 
CLivsensglade, tit forfløjne, 
dud i Dagen jeg dem jog; 
d I dem venlig favnetog 
Csaa paa dem med milde Øjne. 
   
a25Jentens Sang paa Sætervold, 
BDrøm og dejligst Digt i Dale, 
aSkovliv bagom Aas og Koll, 
Bvar det mig saa kjært at male. 
cHvis jeg kun et enkelt Drag, 
D30ud fra Hjertedybden drevet, 
cstilled’ frem i Lys og Dag, 
Dhar jeg ej forgjæves levet. 
   
a Tak for Følget paa min Vej, 
Btak for alle milde Tanker, 
B35tak for Minderne, som ranker 
asig til Skrud for Livets Hej! 
cBedre vil jeg vel engang 
cbære frem mit Hjertes Trang, 
DTrangen til, trods Fjeld og Bakke, 
D40 ovenfra ved Daad at takke! 
   

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her